close

Mode

Mode

Norsk Tøjmærke Beviser at Vi Værdsætter Kvalitet

Det er ganske moderne for tiden, at stille sig kritisk overfor kapitalismen. Det er selvfølgeligt et produkt af den øgede utilfredshed med, at der er så stor ubalance i samfundet. Et af de store kritikpunkter overfor kapitalismen er, at den har ført til produkter af virkelig ringe kvalitet. Før i tiden kunne man godt regne med, at et nyt køleskab eller et nyt par støvler ville holde i mange år. Moderne produkter holder sjældent særligt længe, og de er nærmest designede til, at blive smidt væk og erstattet indenfor ganske kort tid.

Dem der forsvarer kapitalismen gør dog opmærksomme på, at et kapitalistisk samfund udelukkende giver folk det, de efterspørger. Der er ikke nogen der tvinger dig til at købe et produkt, der går i stykker om 1 år, frem for et der holder i 10 år. Hvis der er nok kunder på markedet, der er villige til at betale en højere pris for god kvalitet, så vil det frie marked skabe nok incitament til, at nogen vil udbyde det produkt. Det findes da også: indenfor stort set alle kategorier er der producenter der tilbyder et produkt af ekstremt høj kvalitet. Produkter i den klasse koster selvfølgeligt mere, end de billigere og mindre holdbare alternativer. Kunden har altså valget.

Når vi ser billige produkter, med kort holdbarhed, som værende et problem, så er det altså fordi de fleste kunder har den præference. Hvis langt de fleste mennesker var villige til at betale mere, for et bedre produkt, så ville de gøre det. Producenterne ville så tilpasse sig, ved at skabe flere og bedre kvalitetsprodukter. Hvis ingen købte de billige produkter, der ikke holder særligt længe, så ville producenterne holde op med at producere dem. Det er simpel forretningslogik.

Betyder det så, at vi moderne forbrugere ikke værdsætter kvalitet? Det kunne man måske godt fristes til at tro. Jeg tror dog mere det handler om, at vi først for nyligt har fået øjnene op for, hvor meget vi værdsætter kvalitet. Vi har længe været fristede af de lave priser, og har i vores iver efter at eje noget nyt, helt glemt at tænke over kvalitet. Det er ved at ændre sig nu.

På nogle områder har vi aldrig glemt vigtigheden af høj kvalitet. Bare se på den tilgang det norske tøjmærke Helly hansen har haft til kvalitet. Høj kvalitet har været en prioritet for Helly Hansen lige siden de blev stiftet, og det er ikke noget de er skiftet væk fra. Det er ikke noget der har gjort det sværere for dem at sælge deres produkter: tværtimod. Når det kommer til den slags tøj, så er vi forbrugere meget opmærksomme på vigtigheden af kvalitet. Helly Hansen har altså bevist at den moderne forbruger stadig værdsætter kvalitet. Det tager os bare noget tid, at huske på dette, når vi handler andre typer af produkter.

read more
Mode

Den Mest Alsidige Påklædning til Efteråret

Det er ikke alle årstider, som det er lige let, at klæde sig på til. Vinteren er måske den nemmeste årstid, da den er så brutal. Du er nødt til at klæde dig varmt på, når det er vinter i Danmark. Det kan man forholdsvist let gøre med en vinterjakke og et par gode tykke jeans. Det er meget almindeligt at klæde sig på i flere lag, for på den måde at kunne justere sin påklædning efterhånden som vejret skifter. Folk der ikke går helt vildt op i mode, men stadig gerne vil se flotte og præsentable ud, er typisk glade for vintermånederne. Her er man nemlig ikke nødt til at tænke særligt meget over tøjet til hverdag: ens tøj er jo dækket af vinterjakken. Du kan altså meget lettere slippe afsted med, at have noget af dit ældre eller mindre moderigtige tøj på. Der er ingen der forventer, at du har 5 forskellige vinterjakker: det er ganske acceptabelt at have den samme vinterjakke på hver eneste dag. Selv hvis du er nødt til at tage jakken af, så kan du fint have en god strikketrøje eller lignende indenunder. Igen kan man let slippe afsted med at have 2-3 forskellige strikketrøjer: der er ingen modemæssige forventninger om, at du har et stort udvalg der. Vinteren er altså primært praktisk, og det er der mange, der godt kan lide.

Sommeren er lidt mere kompliceret, men gør det til gengæld muligt virkeligt at udtrykke sig. Her kan man for alvor eksperimentere med farver, accessories og forskellige sammensætninger af tøj. Det er den perfekte sæson for dem, der virkeligt går op i mode.

Men hvad med efteråret? Mange finder det rigtigt svært at finde ud af, hvad de skal have på, når det bliver efterår. Det virker ikke som om man kan nøjes med at være 100% praktisk, som når det er vinter. Men der er samtidig færre muligheder for at udtrykke sig, som var det sommer. I stedet føler man sig fanget et sted imellem. Nogle skifter frem og tilbage imellem sommertøj og vintertøj afhængig af vejret, eller prøver at finde en eller anden kombination af de to.

Men hemmeligheden bag efterårets mode er faktisk ganske simpel. Du skal bare klæde dig i tøj der i sig selv er alsidigt. Temperaturen og vejrforholdene skifter rigtigt meget om efteråret, og dit tøj skal derfor kunne tilpasses. Her er hættetrøjer helt og aldeles geniale: de dækker typisk hele efterårets spektrum af vejrfænomener. På en rigtig varm dag, kan du tage din hættetrøje af, og binde den rundt om livet. Er der en smule køligt, så kan du tage trøjen på og smøre ærmerne op. Bliver der rigtigt koldt, eller begynder det at blæse, så kan du rulle ærmerne ud og tage hætten på.

read more
Mode

Moderne Tøj Fokuserer på De Funktionelle Elementer

Det er sjovt at se på, hvordan vores tøj har udviklet sig igennem tiden. Det første tøj vi mennesker opfandt var nok noget, der primært tjente praktiske formål. Vi tog tøj på, fordi det kunne beskytte os imod vind og vejr. Når alle mennesker i en gruppe har tøj på, så bliver det dog også hurtigt til noget, der har en social effekt – og pludseligt transformeres beklædningen til ikke kun at være et praktisk værktøj til beskyttelse, men også et socialt værktøj til kommunikation.

Kommunikation igennem vores beklædning er nok det, der har drevet moden mest i løbet af de seneste årtier. Til at starte med handlede mode i høj grad om, at vise et tilhørsforhold til en bestemt gruppe eller kultur. De steder i verden, hvor individualitet er slået igennem, er det dog hurtigt blevet vendt til, at moden handler om at udtrykke sin egen unikke personlighed. Uanset hvad tøjet bruges til at kommunikere, så har kommunikation i hvert fald været kernen i modens udvikling. Designere verden over har løbende innoveret på hvad der kommunikeres og hvordan man kan gøre det.

Vi har altså rimeligt hurtigt bevæget os fra, at tøj udelukkende var et praktisk lag, til at beskytte vores kroppe, og til at være en kompleks form for kommunikation. Men hvad er mon det næste skridt i denne udvikling? Det er der selvfølgeligt delte meninger om, men det kunne godt se ud til, at funktionelt tøj er et godt bud.

Tøj er selvfølgeligt ”funktionelt” i sig selv: som sagt startede det hele sandsynligvis med nogle praktiske behov. Men der er ting der tyder på, at tilførelsen af yderligere funktionalitet er den retning, som moden er ved at tage os.

Hvis man læser den anodyne anmeldelse der kom ud i 2019, så ser man tydeligt, at der allerede findes praktiske implementationer af denne form for funktionel mode. Tøjet fra Anodyne dækker selvfølgeligt de to almindelige funktioner: det dækker vores krop, og det ser flot ud. Anodyne har dog implementeret noget yderligere funktionalitet: tøjet er holdningskorrigerende. Formålet med den holdningskorrektion, som dette funktionelle tøj byder på, er at øge opmærksomheden omkring ens kropsholdning og samtidig nedsætte intensiteten af smerter og spændinger. Det er altså ikke småting, som det funktionelle tøj byder på, i forhold til ”traditionelt” modetøj.

Der er selvfølgeligt også mange andre der har eksperimenteret med funktionelt tøj. Der findes i dag jakker med indbygget mobil-oplader, sko der kan tælle hvor mange skridt du tager, og t-shirts der kan lyse i mørket. Det interessante spørgsmål er imidlertid hvilke af disse funktionelle innovationer der ender med at slå igennem som modefænomener, og hvilke der blot går i glemmebogen som fejlede eksperimenter. Det virker dog ganske sikkert, at funktionel mode er vejen frem.

read more