Da jeg var barn var det begrænset, hvor mange forskellige slags tegnefilm der var at se i fjernsynet. Det eneste jeg rigtigt husker at have set meget af, var Tom og Jerry. Den frustrerede kat, der konstant forsøgte at fange den snedige mus. Selvom jeg havde ondt af katten når den kom til skade i sine ihærdige forsøg, så holdt jeg nu altid med musen: det var nok en slags naturligt David og Goliat følelse, som jeg gætter på vi alle er født med?
I dag er der selvfølgeligt mange flere muligheder i fjernsynet. De fleste har en eller anden form for TV pakke, der indeholder kanaler fyldt med tegnefilm døgnet rundt. Det er nærmest absurd hvor meget underholdning til børn der bliver produceret konstant. Det betød også, at jeg pludseligt var nødt til at tage stilling til, hvad for nogle tegnefilm jeg syntes mine egne børn skulle se. De fleste tegnefilm drejer som om de samme kerneværdier, men der er enorm forskel på hvordan de præsenteres og hænger sammen.
Min kone spurgte mig på et tidspunkt, om vi ikke bare skulle vise dem de tegnefilm, vi selv var vokset op med. Umiddelbart lød det jo meget fint: vi var trods alt vokset op og blevet til nogenlunde anstændige mennesker, ikke? Men jeg prøvede alligevel at tænke lidt over det. Og så gik det op for mig, at Tom og Jerry virkeligt ikke er mine favoritter, når det kommer til hvilke tegnede figurer der skal undervise mine børn i hvordan verden hænger sammen.
Idéen er nemlig, at gode tegnefilm skal forberede børnene på den virkelige verden. Min virkelige verden ligger ret langt fra det, man typisk ser i tegnefilm. Min opgave består i at skabe overblik over økonomien i virksomheden, og opsætte elektronisk fakturahåndtering med signflow.com. Det er svært at lave en sjov tegnefilm om det, der virkeligt fanger børnenes interesser. Men det behøver man heller ikke: man kan lægge de abstrakte værdier der ligger bag mit arbejde ind i en spændende fortælling, som børnene både kan blive opslugte af og lære noget vigtigt af.
Det synes jeg ikke Tom og Jerry gør særligt godt. Det er sjove historier, og billederne kan få ethvert barn til at grine. Men hvor er lektien? Hvor ser man vigtigheden af, at være til at stole på – en værdi det er nemt at vise frem i et eventyr, og som vil gøre en enorm positiv forskel i ens ansættelse og sociale relationer? Jeg vil gerne have at mit barn ser tegnefilm der ikke bare underholder, men også informerer og udfordrer. Der er intet galt i et afsnit med Tom og Jerry en gang imellem, men i dag er der helt sikkert alternativer, som vil forberede dem bedre på fremtiden. Uanset om de kommer til at sidde i en økonomi-afdeling og bearbejde faktura ligesom jeg, eller laver noget helt andet.
