close

Det kan efterhånden være svært at navigere rundt i de 1000 forskellige muligheder man har som læsehest. Der findes et utal af genre og under dem et utal af forskellige bøger og emner man kan give sig til at læse. Det kan derfor hurtig blive en frustrerende proces til at få udvalgt netop den næste bog man gerne vil læse. Denne guide vil derfor give dig 4 gode råd til hvordan du kan navigere rundt i dette.

De 4 gode råd er:

  • Spørg dine venner og bekendte
  • Kig på toplisterne
  • Find dit interessefelt
  • Spørg en bibliotekar

Spørg dine venner og bekendte

Venner og bekendte er i mange situationer med at influerer vores valg. Så hvorfor ikke også lade dem påvirke os indenfor dette felt? Det er en nem måde både at få kontakt til nogle personer som du i forvejen måske ikke har så meget kontakt med, og den vej igennem holde kontakten ved lige. Derudover er det måske endda den bedste måde at få sorteret nogle dårlige bøger fra nogle fantastiske ud fra deres synspunkter.

Kig på toplisterne

En anden god mulighed og klart min favorit er at kigge på diverse internationale såvel nationale bogsider, hvor du kan lade dig inspirere af best sellers indenfor de forskellige kategorier du nu engang kunne være interesseret i. Uanset dit interessefelt kan du finde de bøger alle andre i Danmark eller i verden synes er mest spændende. Dette er en rigtig god måde, hvis du ligeledes hele tiden vil være med på moden omkring nye forfattere eller genrer.

Find dit interessefelt

Uanset, hvilken metode eller vej du går, er det hele tiden vigtigt, at du har dit interessefelt få øjet. Det er derfor kritisk, at du selv tænker over dette. En nem måde at finde frem til dette på, er at tænke på de sidste bøger du har læst eller synes kunne være interessante, og så danne et mønster derudfra. Ligeledes kunne det være en god ide at udvide din horisont med andre felter, hvilket kunne være udenlandske magasiner eller krimier.

Spørg en bibliotekar

Bibliotekarer er i Danmark efter min mening meget undervurderede. Du ville blive stærkt overrasket over, hvor meget en bibliotekar egentlig ved om alle bøger, genrer og måder ud kan finde frem til hvad du synes er spændende. Derfor er dette et rigtig godt sted at starte. Sæt gerne 15 minutter af og hav forberedt dig inden.