close
Rejse

Sådan Får Du Mest Muligt ud af De Gode Oplevelser

Vi mennesker vil gerne være lykkelige. Det er kun naturligt at opsøge lykke og gode følelser! Men hvorfor kan det så nogle gange være så svært, at føle glæden i hverdagen? Det skyldes faktisk et andet naturligt fænomen, som desværre stadig hærger menneskeheden. Ser du, vi er af natur rimeligt pessimistiske. Vores forfædre var under konstant pres, og kunne ske at komme ud for dødsensfarlige situationer hver evig eneste dag. Da vi levede på savannen opsøgte vi også lykke, men hvis vi lod os forblinde af den, så kunne det koste os livet. Farer lurede overalt dengang, og hvis man ikke var på vagt, kunne man let ske at blive spist af en tiger, eller på anden vis komme i alvorlige problemer. De mennesker der overlevede var altså dem, der hele tiden var på vagt. Dem der opsøgte lykken, men aldrig lod følelsen tage helt over.

I dag lever vi i et samfund som adskiller sig dramatisk fra de omstændigheder, vi levede i som urmennesker. Men vores denne pessimisme er stadig at finde i vores DNA. Det tager mange millioner år for evolutionen at lave tilpasninger, så vi har desværre stadig en rest af den mentalitet, som sikrede vores forfædres overlevelse, selvom det ikke er relevant i dag.

Det er derfor vi kan have det så objektivt godt, og alligevel føle, at alt er ved at gå galt. Tænk over det: du har tag over hovedet, mad i køleskabet og en familie der elsker dig. Hvor meget mere kan du bede om? Alligevel kan vi blive frustrerede og direkte deprimerede af de små ting. Det kan gå os utroligt meget på, at der går rygter om os henne på arbejdspladsen. Eller vi kan være ved at gå til af angst over, at der er en fyringsrunde i gang. Ethvert lille potentielt problem vokser i vores bevidsthed, og opsluger os. Det bliver til hele vores virkelighed.

Men ved at tage kontrol over vores tanker kan vi modarbejde denne genetiske pessimisme. Vi skal ganske enkelt bare trække vores opfattelse af verden over i en mere positiv retning. Det kan du gøre ved at ”genleve” dine positive oplevelser.

Hver aften før du lægger dig til at sove, så prøv at tænke over 1-3 gode ting der skete i løbet af dagen. Det kan være alt fra at have fået en god energimærkning pris og til at have bestået et svært kursus. Luk så øjnene, og brug din fantasi til at genleve den gode oplevelse igen. Prøv at tilføje så mange detaljer du kan: hvad du så, hvad du følte indeni, hvilke dufte du var omgivet af. Prøv at gøre det så virkeligt som muligt. Genlev disse gode oplevelser hver aften, og du vil hurtigt opdage, at dit liv kommer tilbage i balance. Pessimismen bliver udvandet af, at alle de gode ting opleves mere end bare en enkelt gang.

read more
1 8 9 10
Page 10 of 10