Vi ved alle sammen godt hvor vigtigt det er, at lære af vores fejl. Men det er én ting at vide noget på et logisk plan, og noget andet at praktisere det i det daglige liv. Jeg ønskede at gøre op med dette hul imellem teori og praksis, og gav mig derfor til at opsætte en model og en rutine, der sikrede at jeg lærte af mine fejl.
Det første jeg gjorde var, at købe mig nogle opslagstavler som jeg hang op inde på mit kontor. En opslagstavle er et genialt værktøj, fordi den gør det muligt at hænge en masse forskellige ting op ved siden af hinanden, og hurtigt flytte rundt på dem. Når jeg skal lære af mine fejl, så er det vigtigt at jeg kan se dem, og kan flytte rundt på alle mine noter, skitser og lignende. Ved at gøre det til noget eksternt og fysisk bliver det hele langt mere overskueligt, end hvis jeg prøvede at jonglere med det hele inde i mit hoved.
Til at starte med fandt jeg det mentalt hårdt at have alle mine fejltagelser oppe på en opslagstavle. Jeg gen-følte den smerte der var forbundet med fejltagelsen når jeg så mine noter, screenshots og billeder. Jeg tænkte at der måtte være en bedre måde – en måde hvorpå jeg kunne sætte mit liv i perspektiv, uden at fortryde en eneste ting. Hvis vi kan lære af vores fejl, så er der ingen grund til gang på gang at fortryde noget, der er sket i fortiden, vel?
Så det jeg begyndte at gøre var, at jeg balancerede tingene på opslagstavlen ud. Hver dag hang jeg noget op, som jeg følte jeg kunne have gjort bedre. Men jeg hang også noget op, som jeg synes gik rigtigt godt! Det kunne eksempelvis være, at jeg kom til at presse en kunde for hårdt, og mistede et salg. Så ville min opsummering af det salgskald komme op på opslagstavlen – gerne med et billede af den kunde, jeg lige havde mistet. Men noget andet var sandsynligvis gået rigtigt godt den dag. Måske lavede jeg et stort salg som jeg var rigtigt stolt af. Eller måske skete der noget godt udenfor jobbet: det kan være jeg endelig tog mig sammen til at ringe til mine forældre. Det ville også komme op på opslagstavlen.
Så for at bygge bro imellem det positive og det negative, og for virkeligt at lære noget, så kørte jeg begge scenarier igennem den samme øvelse. Jeg lukkede øjnene, og forestillede mig hver af situationerne igen. Så spurgte jeg mig selv: ”Hvordan kunne dette have set ud, hvis jeg havde gjort det bedre?”. På den måde kunne jeg øve mig på en løsning, der hjælper mig med at undgå at lave den samme fejl i fremtiden. Og forstærker det positive minde, og giver mig selv værktøjer til at nyde endnu bedre af de gode ting i livet, hver gang de opstår.
