Medierne har det, ironisk nok, med at angribe de moderne medier. De angriber sjældent sig selv, men hvert medie angriber de andre medier, og går lige efter halsen på det nyeste skud på stammen. Måske er det en slags overlevelses-teknik: papir aviserne føler sig truede af de digitale nyheder, og begynder derfor at publicere nyheder om hvor problematiske de er. Men ofte sker dækningen og kritikken på tværs af brancher, hvor der ikke rigtigt er noget økonomisk overlap. Stort set alle medier har eksempelvis været efter computerspil, som beskyldes for at gør unge mennesker voldelige, eller gør dem i tvivl om forskellen på virkelighed og fantasi. Kritikken har det med at dø hen efterhånden som teknologien vinder indpas og bliver en del af dagligdagen, uden at dommedagsprofetierne er gået i opfyldelse. Men så kommer der et nyt teknologisk fremskridt, og hele møllen starter igen. Vi har set det for nyligt med fremkomsten af Virtual Reality: nu må det da få unge mennesker til at blive til voldelige lømler! Nok ikke: men det er noget der sælger aviser, og skaber trafik på de digitale aviser og blogs.
Men jeg har personligt valgt at gå den anden vej. Jeg kan godt lide idéen om, at løsne lidt op imellem virkelighed og fantasi. Jeg har på ingen måde lyst til at skyde nogen, eller køre bil som om jeg var i gang med at spille GTA og alle fodgængerne giver point at ramle ind i. Men ville det ikke være lidt fedt, hvis den kedelige hverdag kunne beriges lidt med den energi og motivation man føler, når man spiller et engagerende computerspil?
Så jeg prøvede det af. Jeg købte mig en Stone Island jakke og et par lækre solbriller, så jeg lignede den karakter jeg plejer at spille i mit favorit spil. Så hentede jeg soundtracket for spillet, og smed det på min MP3 afspiller. Nu var der elementer fra den digitale verden lagt ind i min virkelige verden.
Det virkede overraskende godt! Vores hjerner er rigtigt gode til at lave associationer imellem ting, og bruge hints i vores omgivelser til at sætte gang i mentale processer. Måske du har haft en bestemt lugt fremkalde et minde, du troede du havde glemt. Eller duftet noget lækkert mad, og straks følt dig sulten. Det hele hænger sammen: vores hjerne leder efter signaler i vores omgivelser, som kan sætte gang i specifikke processer.
Når jeg har den seje jakke på, kigger ud igennem et par cool solbriller, og hører musikken fra computerspillet, så registrerer min hjerne det. Nu er jeg pludseligt ikke bare i skole: jeg er på en mission! Modsat computerspillet er min mission her at socialisere og få gode karakterer. Aldrig har det været så sjovt og motiverende!
