Der er mange der går og drømmer om, at blive en stor og succesfuld skuespiller i Hollywood. Jeg kan da godt forstå, at det er noget folk gerne vil. Tænk at være så dygtig til det man laver, at man får en stor rolle i film, og bliver set af millionvis af mennesker verden over. Det er jo et hverv med rigtigt meget konkurrence, så man ved med sikkerhed, at man er den bedste af de bedste, hvis man formår at få de store roller i filmene. Det betyder selvfølgeligt også, at der vil være mange flere der får deres drømme knust, end der er, der får deres drømme opfyldt. Det er den triste sandhed ved Hollywood.
Samtidig synes jeg dog også et det er blevet tydeligt, at kritikken af Hollywood vokser år for år. Det er selvfølgeligt lidt an blandet omgang følelser. På den ene side bliver der købt flere biografbilletter end nogensinde før, og Hollywood bader i penge. Det må jo betyde, at folk godt kan lide det der bliver produceret nok til, at de vil bruge penge på det. Men samtidig hører man folk snakke om, at de er trætte af hvor forudsigeligt det hele er. Hollywood har tydeligvis fundet opskriften på film der sælger, og den bruger de selvfølgeligt igen og igen. Så alle sidder tilbage med blandede følelser.
Det gik først op for mig, hvor meget plads der er til originalitet i filmverdenen, da mine skolekammerater lavede den sjoveste julefilm nogensinde. Hollywood har produceret massevis af film, der har julen som omdrejningspunkt. Rigtigt mange af de film er komedier, der har nogle fantastisk sjove mennesker i hovedrollerne. Jeg har da også grinet af disse film. Men jeg faldt bogstaveligt talt ned af stolen, da jeg så den film mine venner havde lavet! Jeg grinede så højt, at mine naboer klagede, og jeg fik kramper i lattermusklerne. Det gav slet ingen mening!
Historien er svær at forklare. Det starter meget simpelt: to unge nisser træder igennem en nissedør, og kommer ind i menneskernes verden. Her går de på jagt efter julemanden, som er forsvundet efter han drak for meget gløgg. Hele filmen er en absurd sammensmeltning af forventninger der bliver brudt, insider jokes fra vores vennekreds, og uforudsigelige skøre påfund som man aldrig har set i en film før. Den er selvfølgeligt skræddersyet til den form for humor mine venner og jeg har, men den viser alligevel, at der er plads til at være original. Og at film der tør være originale, måske vil have en mere snæver målgruppe, men at dem den passer til til gengæld vil have en langt bedre oplevelse end man kan få ved de kedelige film fra Hollywood. Så jeg håber, at folk vil blive ved med at turde være originale, og fokusere på at underholde folk frem for at fylde deres lommer.
