Det er et stort verdensomspændende problem, at ældre mennesker med demens, bliver væk fra deres hjem. Cirka halvdelen af alle ældre med demens i Danmark har faktisk oplevet at blive væk på et eller andet tidspunkt, og tallene er ikke meget anderledes, i lignende lande. Der er selvfølgeligt nogle kulturelle forskelle, der spiller ind. I flere asiatiske lande bor flere generationer af familien ofte under samme tag, og det betyder, at der næsten altid er et familiemedlem der kan holde øje med den ældre. Det er dog ikke rigtigt en løsning vi kan praktisere herhjemme: selv hvis man flyttede sammen med den demente ældre, så lever vi i en tid, hvor begge voksne ofte har et fuldtidsarbejde.
Der er blevet foreslået mange forskellige løsninger, men problemet er, at de enten ikke virker særligt godt, eller ikke er særligt humane. Folk der ikke selv har haft demens tæt på, kan nogle gange komme med forslag som: ”kan I ikke bare låse døren?”. Det lyder jo som en ganske pragmatisk løsning – men overvej lige, hvad det er, du siger! Demente mennesker er altså stadig mennesker, og de skal da så absolut ikke låses inde, som var de i fængsel eller et dyr i Zoo.
I mange år har den bedste løsning været, at uddanne personalet på plejehjem og lignende til at holde øje med den ældre, og have en klar plan for hvad man gør, hvis nogen bliver væk. Det gør selvfølgeligt en forskel, men der er stadig alt for mange ældre der bliver væk og nogle gange kommer alvorligt til skade. Hvordan kan man dog hjælpe de ældre demente, uden at frarøve dem deres frihed og menneskelighed?
Det har Otiom et svar på. Det er en dansk virksomhed der har udviklet en gps tracker til personer med demens. Modsat GPS’en som du kender fra bilen eller din Smartphone, så kræver denne gps tracker ikke nogen teknisk kunnen fra den ældre: de skal bare sørge for altid at have den på sig. Hvis den ældre så forvilder sig væk fra de zoner, som gps trackeren er sat op til at genkende som ”sikre”, så sendes der automatisk en besked til en pårørende om, hvad der er sket. Skulle det så blive nødvendigt, kan den pårørende herefter aktivere sporing, og så kan GPS-enheden vise nøjagtigt hvor den ældre befinder sig, så man hurtigt kan komme ud og hjælpe dem hjem igen.
Det virker altså som den perfekte løsning. Den ældre kan leve sit liv nøjagtigt ligeså frit, som de gør nu, og behøver ikke justere deres adfærd. Ikke alene er de frie: de er heller ikke under konstant overvågning. GPS’en sladrer ikke om hvor de er, eller hvad de laver, medmindre det er nødvendigt. Først når de har bevæget sig udenfor en sikker zone bliver en person, som den ældre har tillid til, informeret om det. Og kun hvis vedkommende finder det nødvendigt, begynder GPS’en at dele ud af, hvor den ældre befinder sig. Det er altså en dejligt gennemtænkt løsning, som vi kan være stolte af, er et produkt af dansk innovation.
