close
Biler

Tænk som en Investor Når du Kigger på Biler

Der er mange der frygter tanken om, at skulle ud og kigge på bil igen. Det virker som en skræmmende og uoverskuelig opgave, og man har slet ikke lyst til at kaste sig ud i det. Det betyder desværre, at alt for mange danskere bliver ved med at køre rundt i gamle faldefærdige biler, som de slet ikke nyder at køre i. Det er synd og skam, og øger også risikoen for uheld og andre problemer på de danske veje. Derfor tillader jeg mig i denne artikel at komme med en ny vinkel på det, at handle bil, som jeg håber kan gøre opgaven både sjovere og nemmere for de folk, der godt kunne bruge en ny bil.

Idéen er at skifte den linse, du betragter problemet igennem. Du har allerede forsøgt at tænke på én måde, og den har ikke virket for dig. Måske har du forsøgt at tænke som en familie-far, der vil sin familie det bedste. Måske anskuer du hele situationen fra et miljø-rigtigt perspektiv, og har primært kigget på hvilken type brændstof den bruger og hvor langt den kører på literen. Der er mange måder at gøre det på, og jeg kan selvfølgeligt ikke vide, hvad din egen tilgang har været. Men én ting ved jeg: det du har gjort ind til nu, har ikke virket. For hvis det virkede, så ville du ikke sidde på nettet, og lede efter hjælp til at beslutte dig.

Den vinkel jeg gerne vil foreslå dig, er én jeg er 99% sikker på, at du ikke allerede har prøvet. For den her tilgang vil med garanti give dig resultater, og det betyder ganske enkelt, at du aldrig ville sidde og læse dette, hvis du allerede benyttede dig af min måde at vælge biler på.

Jeg foreslår nemlig, at du kigger på biler, som om du var en investor. En økonomisk investor, der overvejer at investere sine penge i en virksomhed, gennemgår årsregnskabet og andre kilder for at vurdere, hvor mange penge han kan forvente at tjene på at investere sine penge i den givne forretning. Når vi handler bil, så vil det næsten altid være en økonomisk underskudsforretning: men det er okay. Det er nemlig nogle andre værdier, der spiller ind her.

Skriv derfor de ting ned, som du gerne vil have ud af en bil. Skal den kunne skabe mere glæde i din familie? Skal den minimere din indflydelse på miljøet? Skal den miste så lidt værdi som muligt? Skriv alle faktorerne ned, og sæt så prioriteter eller vægtninger på. Nogle af dem, må være mere vigtige for dig, end de andre.

Så tager du fat i hver enkelt bilmodel du overvejer. Lad os sige du har kig på en Peugeot 3008. Tag så investor-brillerne på, og vurder hvor meget den vil kunne bidrage med, i hver af dine værdier. Her har bilens levetid selvfølgeligt enormt meget at skulle have sagt.