close
Livsstil

De Eneste Talentshows Der Ikke er Spild af Tid

Der kommer flere og flere af de her såkaldte talentshows i fjernsynet, og jeg er simpelthen så træt af det. Det er intet under for mig, at flere og flere dropper de almindelige fjernsynsudsendelser til fordel for Netflix og lignende tjenester. Så kan man i det mindste selv vælge, hvad for noget underholdning man vil bruge sin tid på. Det er ikke fordi jeg er en kæmpe snob, og mener at alle TV programmer burde erstattes med dybdegående dokumentarer om Mozarts liv eller sådan noget. Jeg har det fint med noget afslappende og relativt ligegyldigt. Vi har alle brug for koble af, og bare grine lidt af noget dumt i fjernsynet. Det er da rart, og det synes jeg der skal være plads til.

Men langt de fleste talentshows synes jeg er komplet spild af tid. De gør nemlig intet for mig. De færreste talentshows indeholder ting man kan grine af med god samvittighed. De her mennesker har alle sammen meldt sig til, fordi de ønsker at være den bedste. Der er altså hård konkurrence: en masse egoer i spil, og der dystes intensivt. Hvis programmerne er designet til at få os til at grine, så er det altid på bekostning af deres håbefulde deltagere. Måske viser de en person, der har høje tanker om sine egne sang-evner, og udstiller dem så på åbent fjernsyn for at synge helt elendigt. Det er da mobning! Det synes jeg absolut ikke er sjovt, og det er ikke den slags ting jeg har lyst til at grine af. Argumentet et typisk, at programmerne ikke ville være sjove at se, hvis det bare var en flok mennesker der var virkeligt talentfulde. Men hvorfor så kalde dem talentshows? Og det kan da godt ske de har ret: men hvorfor så lave et program ud af folks talenter? Lav da noget ordentligt!

Der er dog en enkelt form for talentshow, som jeg synes skiller sig ud, og ikke er spild af tid i min verden. Det er alle dem der handler om gør-det-selv arbejde, og generelt i stand sætning af hjemmet. Det er fint for mig, hvis de opbygger konkurrencer omkring det. Så længe jeg lærer noget om, hvordan man lægger terrassebrædder, eller bliver inspireret til et nyt håndværk. Disse programmer kan nemlig ikke lade være med at fokusere på det udførte arbejde, og det er ikke en slags talent man er nødt til at være født med. Enhver kan blive bedre til at arbejde med sine hænder, eller få et bedre øje for indretning og design. Så disse programmer kan ikke bare være sjove, men også lærerige og inspirerende. Så kære TV kanaler: vær søde at droppe de fleste af jeres talentshows, og vis os noget tømrer arbejde i stedet for.