Der er rigtigt mange organisationer og bevægelser rundt omkring i Danmark. Det er noget vi kan være rigtigt stolte af: det er nemlig et sundhedstegn for vores demokrati. Et demokrati er kun noget værd, hvis det er muligt frit at diskuttere idéer om, hvordan verden hænger sammen. Og endnu vigtigere: hvordan den bør hænge sammen. Når folk frit kan mødes, og diskuttere den slags emner uden censur eller trusler om vold, så er det muligt at gøre verden til et bedre sted.
Vi kan alle opleve, at blive undertrykt i en eller anden grad. Hvis du er fra en fattig familie, så er du dårligere stillet, end en person der er født ind i en rig familie. Hvis du er ordblind, så har du det sværere i skolen end en person, der ikke lider af ordblindhed. Hvis vi dykker dybt nok ned i tingene, så vil alle kunne pege på noget, som ikke er godt nok. Ting der forfordeler ville dele af befolkningen på unfair vis. Det er dog ofte begrænset, hvad vi selv kan gøre ved disse former for uretfærdighed. Vi har selvfølgeligt stemmeret ligesom alle andre danskere, og har derfor en smule indflydelse på det politiske landskab. Men hvor meget hjælper én stemme reelt, når der er flere millioner danskere?
Det er derfor det er så vigtigt, at vi kan samle os, og arbejde sammen. Når vi kan samle os under et banner som LGBTQ+ eller feminisme, så står vi stærkere. Vi har mulighed for at arbejde sammen, og få vores budskab ud. Vi kan samle alle de individer, der hver især oplever undertrykkelse, og dermed gøre problemet tydeligt for alle. Det er igennem disse intense former for samarbejde, at vi kan gøre en forskel, og have indflydelse på hvordan vi behandler folk her i landet.
En vigtig lektie i disse forsamlinger er, at man kigger godt og grundigt i historiebøgerne. Hvis man ikke forstår hvad en organisation allerede har opnået, og hvad der dannede grundlag for dens oprindelig konstruktion, så kan man let snyde sig selv. Det er en af de primære grunde til, at feminisme er under angreb fra mange sider nu om dage. Mange melder sig nemlig under ”feminisme”-banneret, uden at have en ordentlig forståelse for, hvilken historie der ligger bag. Det er noget Gry Jexen nu gør op med, i sin nye bog: Kvinde Kend Din Historie.
Hvis en bevægelse skal gøre sig forhåbninger om, at skabe positive forandringer i samfundet, så er alle deltagerne nødt til at være på samme side omkring tingene. For at det kan lade sig gøre, så er man nødt til at forstå historien bag bevægelsen. En bevægelse eller organisation kan selvfølgeligt godt forandre sig med tiden, men uden en forståelse for fortiden, er det umuligt at tolke nutiden. Glemmer vi det, så bliver fremtiden kaotisk, og det hele risikerer at falde fra hinanden.