close
Livsstil

Kan de Danske Universiteter Konkurrere med Harvard og MIT?

Internettet har gjort, at verden er blevet meget mindre i dag, end den var for bare 10 år siden. Det er ikke længere realistisk kun at tænke inden for landets grænser, når det kommer til uddannelse eller arbejde. Der er ikke nogen grund til at begrænse sig, til det danske uddannelses- eller jobmarked, når nu det er muligt at flyve til den anden side af Jorden på få timer. Man kan endda studere eller  arbejde over internettet.

Det bringer os til nogle meget interessante spørgsmål. På overfladen er det jo ganske positivt, at vi har flere muligheder end nogensinde før. Men spørgsmålet er, om vi er forberedte på at træde ind i den globale verden. Hvis man laver en hurtig søgning på internettet efter, hvilket universiteter der er de bedste i verden, så får man typisk en liste over amerikanske universiteter. Disse universiteter har nemlig gjort sig bemærket ved, at have undervisning af ekstrem høj kvalitet, og at have studerende der, efter endt uddannelse, er blevet utroligt succesfulde.

Vi har i Danmark et rigtig godt uddannelsessystem, som tilbyder gratis uddannelse for alle danskere. Men det store spørgsmål er, om de danske universiteter kan konkurrere med dem, der er i USA. Der er nemlig en vis grænse for, hvilke ressourcer der er til rådighed for dansk universitet. De store amerikanske universiteter er nemlig private, og folk der ønsker at studere på dem, skal betale flere hundrede tusinde kroner, for at færdiggøre en uddannelse. Det betyder, at universiteterne har masser af ressourcer til, at hyre de bedste professorer til at undervise.. Det virker ikke sandsynligt, at et dansk universitet nogensinde ville kunne få lige så stort budget, til at tilrettelægge undervisningen for. Skatteyderne vil med al sandsynlighed skælde ud over, at så stor en del af deres skattepenge bliver brugt på universiteter. Selv hvis de danske universiteter gik den private vej, så vil det være svært at overbevise særligt mange danskere om, at gå i den retning. Vi har trods alt en helt anden kultur i Danmark, hvor mange vil finde det uretfærdigt eller direkte smagløst, at folk skulle have dem adgang til en bedre uddannelse, blot fordi de har flere penge, eller er født ind i en rig familie. I Danmark kan en rig person nemlig købe en ny Volvo, mens en person i mellemklassen kan købe en brugt Volvo V60. Vi er okay med, at der findes denne forskel. Selvfølgelig skal man belønnes for at arbejde hårdt, så der er ikke nogen, der synes det er uretfærdigt. Det ville være noget andet, hvis folk i mellemklassen slet ikke kunne få råd til en bil. Det ville ikke passe med den danske mentalitet, og vi ville aldrig acceptere det. På samme måde ville vi aldrig acceptere, hvis vi havde private universiteter på højde med de amerikanske, mens mellemklassen måtte nøjes med de universiteter, vi har i dag.

Men vi behøver ikke at konkurrere på disse præmisser. En af grundene til, det danske uddannelsessystem virker så godt, selvom der er færre penge at arbejde, er at der bliver arbejdet ihærdigt på en bedre model. Når man ikke har en uendelig pengekasse at bruge af, så er man nødt til at prøve at optimere på det man har. Det er derfor vi har danske universiteter, der fokuserer på, at gøre folk gode til at arbejde i grupper, og tænke på kreativ vis. Det gør dem ganske konkurrencedygtige på det internationale marked, og jeg føler derfor ikke, at man behøver at lave om på det danske system.