close
Mode

Moderne Tøj Fokuserer på De Funktionelle Elementer

Det er sjovt at se på, hvordan vores tøj har udviklet sig igennem tiden. Det første tøj vi mennesker opfandt var nok noget, der primært tjente praktiske formål. Vi tog tøj på, fordi det kunne beskytte os imod vind og vejr. Når alle mennesker i en gruppe har tøj på, så bliver det dog også hurtigt til noget, der har en social effekt – og pludseligt transformeres beklædningen til ikke kun at være et praktisk værktøj til beskyttelse, men også et socialt værktøj til kommunikation.

Kommunikation igennem vores beklædning er nok det, der har drevet moden mest i løbet af de seneste årtier. Til at starte med handlede mode i høj grad om, at vise et tilhørsforhold til en bestemt gruppe eller kultur. De steder i verden, hvor individualitet er slået igennem, er det dog hurtigt blevet vendt til, at moden handler om at udtrykke sin egen unikke personlighed. Uanset hvad tøjet bruges til at kommunikere, så har kommunikation i hvert fald været kernen i modens udvikling. Designere verden over har løbende innoveret på hvad der kommunikeres og hvordan man kan gøre det.

Vi har altså rimeligt hurtigt bevæget os fra, at tøj udelukkende var et praktisk lag, til at beskytte vores kroppe, og til at være en kompleks form for kommunikation. Men hvad er mon det næste skridt i denne udvikling? Det er der selvfølgeligt delte meninger om, men det kunne godt se ud til, at funktionelt tøj er et godt bud.

Tøj er selvfølgeligt ”funktionelt” i sig selv: som sagt startede det hele sandsynligvis med nogle praktiske behov. Men der er ting der tyder på, at tilførelsen af yderligere funktionalitet er den retning, som moden er ved at tage os.

Hvis man læser den anodyne anmeldelse der kom ud i 2019, så ser man tydeligt, at der allerede findes praktiske implementationer af denne form for funktionel mode. Tøjet fra Anodyne dækker selvfølgeligt de to almindelige funktioner: det dækker vores krop, og det ser flot ud. Anodyne har dog implementeret noget yderligere funktionalitet: tøjet er holdningskorrigerende. Formålet med den holdningskorrektion, som dette funktionelle tøj byder på, er at øge opmærksomheden omkring ens kropsholdning og samtidig nedsætte intensiteten af smerter og spændinger. Det er altså ikke småting, som det funktionelle tøj byder på, i forhold til ”traditionelt” modetøj.

Der er selvfølgeligt også mange andre der har eksperimenteret med funktionelt tøj. Der findes i dag jakker med indbygget mobil-oplader, sko der kan tælle hvor mange skridt du tager, og t-shirts der kan lyse i mørket. Det interessante spørgsmål er imidlertid hvilke af disse funktionelle innovationer der ender med at slå igennem som modefænomener, og hvilke der blot går i glemmebogen som fejlede eksperimenter. Det virker dog ganske sikkert, at funktionel mode er vejen frem.