close
Bolig

Sådan Vurderer du Tilstanden af dit Hus Før du Sælger

Nu er det jo de færreste af os, der er uddannede ingeniører eller arkitekter, og det sætter os i lidt af en svær situation, når vi gerne vil sælge vores hus. Vi vil jo gerne sikre, at de potentielle købere ved nøjagtigt hvad det er de køber, hvis de vælger at handle med os. Når man sætter ting til salg, så nævner man normalt hvilken stand, den brugte ting er i. Hvis man sælger en brugt mobiltelefon, så kan det eksempelvis være, at man nævner en lille ridse i skærmen og at noget af malingen er forsvundet i kanterne. Hvis man sælger et brugt fjernsyn, så bør man nævne hvis der er problemer med farverne, eller hvis nogle af knapperne på fjernbetjeningen ikke virker. Hvis man ikke nævner disse ting så er der god risiko for, at dem der kommer og kigger på den brugte ting, vil være ganske sure over at have spildt deres tid. Hvis de ikke opdager problemerne, når de inspicerer den brugte varer, så kan du godt regne med at de er meget sure, når de finder ud af det. Det er altså i alles interesse, at man er så gennemsigtig med tilstanden som muligt – uanset om vi snakker en brugt mobiltelefon, eller en ”brugt” bolig.

Men det bringer os tilbage til, at det jo ikke ligefrem er nemt at opsummere en boligs tilstand. Man har nok en intuitiv fornemmelse af det, ud fra hvor godt man selv har passet på huset, men det er på ingen måde fyldestgørende. Hvornår har du sidst været oppe på loftet, eller tjekket taget? Ved du hvad du skal kigge efter, for at se om der er nogle små problemer der kan ske at vokse sig større? Der er mange ting der kan gå galt i et hus, og det kræver nogle gange et trænet øje, overhovedet at kunne se det.

Det er heldigvis noget, du rimeligt nemt kan løse. Du skal bare bestille en bygningssagkyndig til at komme, og lave en tilstandsrapport. Et tilstandsrapport hus er ofte lettere at sælge, end et hus uden en tilstandsrapport – lige præcis fordi interesserede købere sætter pris på at kende tilstanden på det, de overvejer at bruge deres penge på. Teknisk set er det ikke et lovkrav at kunne vise køberne en tilstandsrapport, men det er altså en god idé. Hvis du får lavet en tilstandsrapport så gør du nemlig ikke kun huset mere interessant for køberne: du gør det også muligt for dig selv, at beskytte dig, hvis der skulle opstå problemer senere hen. Med en tilstandsrapport kan du nemlig tegne en såkaldt ”ejerskifteforsikring” som beskytter dig, hvis der efter salget skulle opstå problemer med huset, som der ikke var blevet gjort opmærksom på i forbindelse med salget. Har du ikke sådan en forsikring så er det dig, personligt, der hæfter for det.