close
Livsstil

Koncerter er Genvejen til Stærke Venskaber

Vi ved alle sammen godt, at det bør være en prioritet for os, at have stærke venskaber i vores liv og hverdag. Som børn laver vi venner nærmest per automatik: vi tager i skole, hvor vi finder os selv omgivet af andre på samme alder, og så skaber vi bånd med dem. Med årene bliver nogle af disse venskaber stærkere, nogle forsvinder måske, og andre skifter form. På et tidspunkt er man så færdig med den skole, og nu skal man til at tage et skridt, der fører en væk fra den vennegruppe man har bygget sig.

Hvad gør man så? Selvfølgeligt kan man vedligeholde sine eksisterende venskaber. Du er måske en af dem, der stadig er i kontakt med de venner du lavede i folkeskolen. Men man kan sjældent komme til at bruge ligeså meget tid med disse venner, som man kunne, da man gik i skole sammen. Hvis du er heldig, så kan du måske tage den samme rute som en eller flere af dine venner. Hvis de alle sammen har tænkt sig at starte på gymnasiet, så kan du jo vælge at gøre det samme. På den måde kan du vedligeholde din vennegruppe fra folkeskolen hele vejen igennem gymnasiet. Typisk vil man dog hurtigt finde ud af, at der er andre på ens gymnasie, som man klikker endnu bedre med end ens oprindelige venner. Gymnasiet er anderledes end folkeskolen, fordi de folk der går der, aktivt har valgt at de vil starte på gymnasiet. Alle skal gå i grundskole i Danmark, og derfor finder du alle typer mennesker der. Men ingen tvinger nogen til at tage på gymnasiet: det er folks eget valg, taget med udgangspunkt i deres egen personlighed og interesser. Der er altså god chance for, at du har noget tilfælles med de andre, der har valgt det samme gymnasium som dig.

Gymnasiet varer dog kun 3 år. Og hvad gør man så? Måske kan du læse videre på universitetet og få et sted imellem 3 og 5 år ekstra med eventuelle venner, som har tænkt sig at læse det samme som dig. Igen er der god chance for, at dem der vælger at studere det specifikke emne der siger dig noget, også vil have meget til fælles med dig. Du vil altså igen hurtigt bygge nye venskaber, der sandsynligvis er stærkere end dem du eventuelt tager med dig fra gymnasiet.

Men uanset hvor meget du nyder studielivet, så ender det altså på et tidspunkt. Og det er her, hvor mange bliver ensomme. Skoler, gymnasier og universiteter er en slags ”genveje” til at finde venner. Når det er slut, og du kommer ud på arbejdsmarkedet, så er du nødt til at finde venner på en ny måde.

Her er koncerter med dit favorit band en genial måde at bygge stærke venskaber på. Vores musiksmag er et produkt af mange forskellige dele af vores personlighed. Du vil derfor næsten med sikkerhed kunne finde mange til disse koncerter, som du har en helt masse til fælles med. Det er altså en genvej i stil med uddannelserne, men uden en tidsbegrænsning.

Du kan også finde en hobby der har nogle sociale aspekter. Hvis du eksempelvis får dig et jagttegn, så kan du begynde at jage i de danske skove. Danmark har masser af jægere, og de har igen selv valgt denne hobby af egen fri vilje. De har valgt at jage, fordi det er noget de nyder, og som passer med deres personlighed. Med et jagttegn i hånden har du altså pludseligt åbnet op for, at kunne møde en helt masse ligesindede mennesker, som du kan bygge stærke venskaber med.

read more
1 6 7 8 9 10
Page 8 of 10